Kristian skriver er flyttet til

www.kristianskriver.dk

Posts Tagged ‘SF’

40% kvinder i bestyrelser? Nej hellere mindre i skat!

Skrevet af Kristian Skriver Sørensen på 27. maj 2008

Da jeg for et par måneder siden startede denne blog, havde jeg ikke den fjerneste anelse om, at jeg ville komme til at beskæftige mig så forholdsvis meget med ligestilling, som har været tilfældet i de fire måneders levetid. Jeg har været inde på, at 7 ud af 8 ligestillingsordførere er kvinder. Jeg har været inde og kommentere på barnets anden sygedag og ligeledes et par andre punkter.

I dag har jeg igen noget nyt omkring ligestilling. Ifølge den borgerlige netavis 180Grader skal folketinget torsdag tage stilling til et lovforslag om at fastsætte regler for andelen af kvinder i bestyrelserne de danske virksomheder. Dette er ved et forslag på minimum 40 procent kvinder i børsnoterede selskaber, hvilket er stillet af SFs folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr.

Argumentet lyder ikke kun på, at det er for kvindernes skyld, men også for virksomhederne, der ifølge Pia Olsen Dyhr ikke har forstået hvordan der skabes bedst profit. Det er nemlig igennem undersøgelser blevet vist, at virksomheder med kvinder i bestyrelsen også har større overskud.

Det er meget omsorgsfuldt af Pia Olsen Dyhr, at vise denne holdning omkring de danske virksomheder, men siden hvornår er politikerne, der hovedsageligt består af evighedsstudenter og folkeskolelærer, blevet kloge på, hvordan man leder virksomheder?
Uden at være bedrevidende i forhold til politikerne, men så er det virksomhederne i dag råber meget højt på mere arbejdskraft. I den forlængelse er Danmark helt i bund i den ugentlige arbejdsuge for højtuddannede, der blot har en gennemsnitlig arbejdsuge på 31½ time. Ved en skatteændring vil denne længde alt andet lige blive ændret i den rigtige retning med henblik på virksomhederne, der dermed får en tilskyndet lyst til overarbejde fra medarbejder.

Derfor vil en skatteændring være mere hensigtsmæssig for virksomhederne i stedet for at tvinge virksomhederne til minimum at have 40 procent kvinder. Men det skulle vel ikke undre nogen.. Hvornår mon politikerne finder det næste punkt, hvor de endnu ikke blander sig, og simpelthen vil gå ind og bestemme over den private sektor?

Lagt i Blogs | Mærket: , , , , , , , | 2 kommentarer »

Har SF andet end miljø, klima og Villy?

Skrevet af Kristian Skriver Sørensen på 16. april 2008

Villy Søvndal og SF har i de sidste efterhånden mange måneder oplevet meget flot fremgang i meningsmålingerne, hvilket også resulterede i et kanonvalg i november sidste år. Partiet kom dog heldigvis ikke i regeringen. Men hvad ville der egentlig være sket, hvis de var det? Hvilken politik ville der så være ført?

Joachim Sperling fra Business.dk har taget et kig på SF’s partiprogram, nærmere bestemt SF’s erhvervspolitik. En erhvervspolitik som er nærmest ikke-eksisterende og som ifølge Joachim Sperling minder mere en cubansk tankegang. Dette er på trods af at partiet har en opbakning i befolkningen på over 20 procent.

Hele artiklen er meget spændende og meget relevant, og leder tankerne hen på, om vi ikke også snart skal høre hvad SF mener om andet end miljø og klima.

Lagt i Blogs | Mærket: , , | Leave a Comment »